Formål:

Det vigtigste formål med denne gruppe er, at skabe et fællesskab med tekstilkunst som fællesnævner, hvor vi kan inspirere og sparre hinanden, og derved støtte den enkelte kunstner i dennes videre kunstneriske udvikling. Vi ønsker at inspirere og informere om vores passion, som er et kreativt  billedsprog med tekstiler, gennem  hjemmeside, FaceBook, Instagram og udstillinger.

 

Hvad er en Art Quilt:

Vi definerer en Art Quilt, som et kunstneriskt og personligt udtryk af egne ideer, med tekstiler og tråd som fælles nævner. Vi accepterer ikke kopier af andre kunstneres værker, eller købte mønstre, vi laver kun original kunst.

Vi ønsker at udvide rammerne og ikke lade os begrænse af, hvad ”man” plejer at gøre. Det er dog essentielt, at der bruges en stof base og tråd, som holder sammen på delene. Vi bruger alle mulige typer stof, alle medier der kan sys eller på anden vis, hæftes på stoffet. Værkerne kan være monteret på lærred, med eller uden ramme. Kun fantasien sætter grænserne, det skal dog være et sammenhængende kunstværk, som kan hænges eller ligge, og er sammenholdt med tråd. Målet er at fremhæve budskabet gennem materialernes tekstur, struktur, visuelle fremtræden, blødhed, hårdhed, sammensætning og modsætninger.

 

Hvem er Fiberartisterne:

En lille flok kvinder med passion for kunstnerisk tekstil udfoldelse, bosiddende i Danmark,  med et ønske om at være en del af et større fællesskab. Vi er ikke professionelle, men store entusiaster. Vi har meget forskellige baggrunde og indfaldsvinkler til tekstilkunst, men passionen er vi fælles om.

Vi har ikke en ambition om at blive en stor gruppe i antal, men vi vil rigtig gerne være flere, så er du interesseret, så skriv til os..

 

Køb af billeder/ quilts:

Billeder/ quilts kan købes ved henvendelse til den respektive kunstner, kontaktinfo findes her på denne hjemmeside.

 

Kommentarer

25.11.2020 21:33

Helle Freja

Hej. Er der mon nogen i Vest-Midtjylland.

30.11.2020 15:50

Tina Sommer Paaske

Hej Helle Freja, personligt kender jeg ikke nogen art quilter i Jylland, men der må være nogen. I denne gruppe er vi alle på Sjælland.
Hilsen Tina

20.01.2018 11:42

Pia Thomsen

Lyder spændende... Er der nogen af jer som bor i Slagelse/Kalundborg-området?

22.01.2018 17:10

Tina Sommer Paaske

Hej Pia, mange tak.
Karen og Inger bor i Odsherred, Hanne bor i Skovlunde, Pia i Værløse og jeg bor i Slangerup. Så vi er ikke så langt væk, men heller ikke i "nabolaget"