Optagelse af nye medlemmer i ArtQuilts.dk
Krav, forpligtigelser og tilbud
Optagelse af nye medlemmer
I AQ vil vi gerne have nye medlemmer.
Krav til nye medlemmer
Ansøger skal være bosiddende i Danmark, skal være mobil og fleksibel i forhold til møder, arrangementer og udstillinger, afholdt i AQ regi. Der forventes et højt engagement, og at man byder ind med hvad man kan.
Vi ser gerne at ansøgere har været i gang et stykke tid, og som måske også har eksperimenteret lidt. Du behøver ikke at have udstillet før eller at have lavet mange quilts/ tekstile værker, det er dit engagement der vægtes højest.
Ansøger bedes indsende en skriftlig ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være en del af ArtQuilts.dk. Ansøgning om optagelse i AQ sendes til formanden, Tina Sommer Paaske, på mail: paaske.tina@gmail.com.
Du er også meget velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål.
Kontingent er på 500,00 kr årligt.
Tilbud til nye medlemmer
Vi kan tilbyde plads i et kreativt fællesskab, med et meget højt engagement og store ambitioner.
AQ ønsker at udstille over hele landet, og være en væsentlig del i fremmarchen af Art Quilten som selvstændig kunst art i Danmark. Det kan du som medlem af gruppen, være en del af.
Vi holder jævnligt kreative dage, for hele gruppen, hvor vi inspirerer og sparrer hinanden.
Vi har en hjemmeside, hvor hvert medlem har sin egen profil og galleri.
Vi har vores egen FaceBook side, hvor vi er i direkte kontakt med vores følgere. Her informerer vi også om hvad der sker i AQ og hvor vi udstiller.
Vi tilbyder en prøveperiode på 3 mdr., som gælder begge veje. Det indbetalte kontingent vil blive tilbagebetalt, såfremt ansøger frafalder sit ønske om optagelse i gruppen, eller det modsatte, at gruppen frafalder tilbud om optagelse.
Spirer
Se fanen for Spirer medlemsskab for mere info.
Seneste kommentarer
Mange tak, Marianne 😃
KAREN JEG ER MEGET FORELSKET I DETTE BILLEDE, DER ER NOGET HELT SPECIELT OVER DINE NATURBILLEDER. KH MARIANNE 😍
Hej Helle Freja, personligt kender jeg ikke nogen art quilter i Jylland, men der må være nogen. I denne gruppe er vi alle på Sjælland.
Hilsen Tina
Hej. Er der mon nogen i Vest-Midtjylland.